14. sep. 2012

Huset sommerferie..

..gik til Barcelona.. Og det viste sig at være et fremragende valg! Sol, lækker mad, billig vin, shopping etc. Det kan jo ikke gå galt. Vi forelskede os de mange lækre tapas-retter, men mest af alt forelskede vi os i pintxos, som er pindemadder i alverdens former og farver.
MMMmmm, mums.. Da vi havde spist lidt pindemadder og drukket noget vin, talte bartenderen vores pinde og dem betalte vi så for - genialt princip..

Tja, derudover stod vores ferie på en masse yatzy- og detektivkonkurrencer (gætte morderen i en tv-krimi) og der var mange spændende ting på spil:

Jeg vandt fx en omgang sushi, Hoegaarden, en bio-tur, en tversted is med 5 kugler/guf, krymmel og flødebolle..
..OG så undgik jeg en hovedrengørring og at lue ukrudt i bedet. Dvs. 5 sejre ud af 5:-)

Men sølle Madsen vandt ingenting - han måtte punge ud, gøre rent og luge ukrudt:-( Og for at det ikke skal være løgn, så tabte han sin egen tversted is - det var synd:-(


Meeeeen, helt uden held var han ikke - det viste sig nemlig, at sommeren 2012 var den sommer Madsen skulle fange sin allerførste fisk nogensinde.
Fin var fisken og stolt var fiskeren:-)




21. aug. 2012

En meget betænksom veninde..

..har jeg helt bestemt! En veninde skrev til mig om jeg havde tid til et hurtigt besøg - det virkede lidt akut, så jeg var nærmest overbevidst om at hun skulle giftes eller havde vundet i LOTTO! -om ikke andet så var jeg nysgerrig og spændt!
Men nej, det viste sig at være noget helt tredje, men nærmest endnu bedre;-) Denne her:
En helt fantastisk enestående betænksom gave, som indeholder de mest lækre og uimodståelige kager (ligesom den anden Humminbird Bakery Cakebook), som jeg nærmest ikke kan vente med at få prøvet - det kan manden heller ikke:-/ 

Tusind tak sødeste Ditlev<3 - jeg skylder helt sikkert en kage:-)


28. jul. 2012

Husets nye tradition..

..er en årlig fisketur med slænget. Igår fandt den første årlige fiskekonkurrence sted i Serritslev fiskepark med sol, kaffe, hygge, øl og selvfølgelige chokolade/lakrids cupcakes med saltfisk på topppen.

"Chokolade/Lakrids Cupcakes"

Chokolade og lakrids er absolut ikke nogen dum kombination, meeeen det er altså ikke for kræsenpinde.. Vel palle? ;-)
Men nok om hvor hyggeligt det var, for mest af alt var det jo en konkurrence! Jeg havde store ambitioner om at løbe med førstepræmien, da jeg jo normalt vis er den som bidrager med flest fisk herhjemme.. Men det var nogle andre modspillere jeg havde igår og jeg måtte vige førstepladsen til René, som fangede den eneste fisk på 1,2 kg. Altså det vil sige ud over de to som Mads Larsen fangede på 10 cm:-) 
"Førstepremien på 1,2 kg"
309339_10151157598882425_1138505123_n.jpg


Tillykke med sejren René! 

(men næste år er der ingen hjælp med at gøre stagen klar)

Tak for en hyggelig dag - vi glæder os allerede til næste år:-)

Til Ann: Her er den omtalte opskrift på bagt kokosørred:

1 stk hjemmefanget ørred fra Serritslev fiskepark
4 spsk citronsaft
2 fed hvidløg
1 tsk frisk revet ingefær
1 spsk finthakket mandler
3 spsk tomat pure
2 friske grønne chilier, fint hakket (eller alt efter hvad René kan klare)
1 tsk garam masala
200 ml kokosmælk
1 spsk hakket frisk koreanderblade
1 spsk olie
salt og peber

Kom fisken i et fad eller i en folieform til grillen og kom salt, perber og citronsaft på. 
Bland hvidløg, ingefær, mandler, tomat pure, chili, garam masala, kokosmælk, koreander, olie, salt og peber. Hæld blandingen over fisken, så den er dækket. 200 C i ca. 15 min.

Server evt med ris, brød og en spicy tikka masala sauce:-)

God appetit:-)


Men husets seneste fangst var halvanden kg og meget lækker på grillen! Men vigtigst af alt så blev den atter hevet i land af hende her:

Manden har stadig ikke fanget noget, selvom han i halvandet år har kæmpet for sagen. 

Keep fighting Madsen!




Husets første whoopies..

..blev oreo whoopies. Whoopies er jo det nye modefænomen inden for kage-bage verdenen. Det er en krydsning mellem cupcakes og macaroons. Det gode ved whoopies er, at de er nemmere at spise end cupcakes - men mindst lige så lækre! I give to you - the oreo whoopies:


Chokolade-kage bund og top med oreo cream cheese frosting og en mini oreo i midten. Det er altså ikke nogen dum ide.. Det er lige til at gå til (især hvis man er i besiddelse af en whoopie bageplade).

Mums!

Husets baby-boy cupcakes..

..måtte testes da der længe ventet kom en lille rødhåret Otto til verden:-) Testen bestod først og fremmest i at afprøve den nye baby-mould - hvilket blev i meget skrap blå fondant..


Derefter mente manden at babyen og skulle prøvesmages, hvilket umiddelbart er en kende bizart:-/
Nåh, men alt det testen førte altså til disse baby boy cupcakes.

 "Baby Boy Cupcake"


Velkommen lille Otto;-)

Husets havefest..

..bød først og fremmest på blæst! Derudover bød det afprøvning af nye kage-opskrifter, frostings og fondant-moulds - jubii:-)

Hvis man er til gulerodskage.. Then this is IT! Den er simpelthen så moushy og lækker og ganske enkelt umulig at ødelægge, for selv den dårligste bager.. Den er hermed dømt til at være, intet mindre end, verdens bedste gulerodskage - tadaaa!

"Carrot Cake"

Derudover bestod kagebordet af de legendariske blueberry-muffins og black bottom cupcakes..

"Black Bottom Cupcake"

Chokolade-bombe! Browniebund med cheesecake fyld, toppet med cream cheese frosting (lavet med philidelphia marabou - hvilket kan anbefales).

"Blueberry muffin"

Blueberry muffin.. Men nu med hat på! Fondant-blomst med blå perlemors dust:-) Jeg havde fået nyt grej i kage-bage-skuffen og det kunne jeg bare ikke vente med at få afprøvet. Et sikkert hit på kagebordet når man har fået nok frosting.

Mmmm, pyt med blæsten:-)


17. mar. 2012

Huset kvalitetstid..

..med moderen kom der noget helt særligt og spiseligt ud af. Vi drog afsted på fondant-kursus i Hjallerup og tilbragte 4 dejlige timer sammen og resultatet blev (udover dejligt samvær med moderen og enden på  titlen som fondant-jomfru) denne her dejlige kage overtrukket med fondant (min første af slagsen, men helt sikkert ikke den sidste).
Mmm, det går vist lige an til lørdag-aften-desserten til mig og Madsen..

Moderens resultat var også særdeles fint! Hun måtte dog tage et par dybe indåndinger efter at hun havde jølet med bogstaverne i laaaang tid.. De var mindre medgørlige, men sådan er det når man er perfektionist ned til mindste detalje:-)
Ud over en meget fin påske-kage, stod moderen også for kursets festlige indslag. Hun fik nemlig blå farve-pasta på fingrene og ville lige slikke det af - hvilket resulterede i af hun var FULDSTÆNDIG blå om hele munden og hendes tænder ligeså - hihihi! Fra oplevelse til erfaring..

Tak for en dejlig dag mor:-)

(Og Kristina og Marianne)

11. mar. 2012

Lauras fødselsdags cupcakes..

..kom til at se sådan her ud:
Mmm, lækre chokolade cupcakes med chokolade frosting og lyserødt cream cheese frosting fra "The Hummingbird Bakery Cookbook" med forskellige sprinkles.
Laura gjorde sig rigtig umage med at dekorerer sine fødselsdags cupcakes til sine gæster og de blev SÅ fine.

Chokolade cupcakes:
Ca.12 stk.

100 g mel
20 g kakao
140 g sukker
1½ tsk bagepulver
et nip salt
40 g smør (stuetemperatur)
120 ml mælk
1 æg
1 tsk vaniljeessens

Kom mel, kakao, sukker, bagepulver, salt og smør i en skål og rør indtil du har en ensartet masse. Pisk mælk, æg, og vanilje i en skål og bland det derefter i sukkermassen. Pisk indtil du her en jævn ensartet masse. Fordel dejen i cupcakes forme - fyld ca.⅔ af formen. Bag ved 170˚C vrmluft i 20-25 min.

Cream cheese frosting:
Frosting til ca.12 cupcakes

300 g flormelis
50 g smør
125 g flødeost
evt. frugtfarve

Chokolade frosting:
Frosting til ca.12 cupcakes

300 g flormelis
100 g smør (stuetemperatur)
40 g kakao
40 ml mælk

Husets cakepops..

..blev afprøvet da vores dejlige niece Laura fyldte 5 år. Lyserøde kager på en pind måtte være et stensikkert hit - og det var det:-)
Fremgangsmåde:

Trin ❶ Bag en af dine yndlingskager. Jeg bagte min kage udfra "red velvet cupcake"-opskriften fra vores total-yndlings kage-bage-bog "The Hummingbird Bakery Cookbook".

60 g smør (stuetemperatur)
150 g sukker
1 æg
10 g kakao
20 ml rød frugtfarve
1 tsk vaniljeessens
120 ml kærnemælk
150 g mel
½ tsk salt
½ tsk natron
1½ tsk hvidvinseddike

Pisk smør og sukker grundigt sammen. Rør kakao, rød frugtfarve og vaniljeessens sammen til en mørk tyk pasta og tilføj den i sukkermassen og pisk godt. Tilføj skiftevis kærnemælk og mel. Rør til sidst salt, natron og hvidvinseddike i dejen.

Hæld dejen i en en form ca.25x25 cm og bag den ved 170˚C varmluft i 20-25 min. Lad kagen køle helt af, gerne til et par dage efter eller frys den ned til du skal bruge den:-)

Du kan selvfølgelig også bruge opskriften til cupcakes:-)

Trin ❷ Smuldr den afkølede kage ned i en skål og rør sammen med cream cheese frosting (flødeostglasur).

200 g flormelis
30 g smør (stuetemperatur)
85 g flødeost 
Trin ❸ Rul massen til kugler og placer dem på en bradepande med bagepapir. Hvis massen er for klistret til at rulle, kan det hjælpe at sætte den fryseren i en halv time. Der bliver mellem 25 og 30 stk.
Trin ❹ Sæt dine kugler i fryseren i en lille times tid så de er til at arbejde med.
Trin ❺ Smelt chokoladen over et vandbad. Dyp pinden i chokoladen og sæt den i kuglen. Lad chokoladen størkne et par min. før hele kuglen overtrækkes med chokolade.
Trin ❻ Pyp kuglerne i den smeltede chokolade og bank forsigtigt den overskydende chokolade af på kanten (ellers løber det ned ad pinden) og drys med alverdens sjove ting:-) Tip: chokoladen må endelig ikke være for varm, da det tager lang tid for den at størkne (så kommer du til at stå og dreje med pinden i en evighed).
Trin ❼ Gør dig nogle tanker om, hvor du vil gøre af dine pinde når de skal tørre.. Inden du går igang:-)
Du kan fx få en til at bore nogle huller i en træplade??
May I present.. 
The Cakepop!


11. feb. 2012

Husets fastelavnsboller..

..skal ikke mangle fredag aften til x-factor! Så torsdag aften (der er madsen altid til svømning med sin far - hvis man altså kan kalde det svømning, når man sidder og koger i boblebadet i en time) måtte jeg ofre mig og tage forklædet på..
Det føltes sjovt nok ikke som en ofring, da jeg satte tænderne i og det væltede ud med creme, hjemmelavet syltetøj og belgisk chokolade:-P

Sådan noget fastelavnsbollesvineri!

Husets overlevelse..

..af stormen eller mere specifikt vores udendørskrukkers overlevelse af stormen. Nogle venter i spænding på at høre om krukkerne overlevede efterårets og vinterens vilde storme - svaret er ja. Vi forbarmede os over dem og satte ind med 100% stormberedskab - de blev evakueret fra vestkystens stride storme:-)

Nu kan der atter blive ro på Skalhøje:-)

Husets dejligste mand..

..forkæler sin kæreste, som kommer træt og initiativforladt hjem efter dag på farten, med følgende:
"Hjemmebagt Mørdrupgårdbrød"

"Feld salat med sukkerærter, forårsløg, vindruer og cashewnødder"

"Friske jomfruhummere med chili, hvidløg og frisk persille"

Nogle gange siger handlinger mere end ord<3



Husets kolde gys..

..fandt sted på toppen af Danmark. Minus 10 grader og 15 m/s, hvilket giver en chillfactor på ca. minus 32..
Nej, det var ikke nok med lange underbukser, skiundertrøje, uldsokker, vinterstøvler, skijakke, skibukser, halstørklæde, hue og vanter.. Så vi måtte tø op på Jacobs café med en latte efterfulgt af en stor cheddarburger.. MMMMMMmmmmm..

Huset nye baby..

..skal da have det godt! Så en dejlig beskyttende hjemmelavet sovepose er vel ikke for meget.. Med mindre at selve skabelsen af denne sovepose volder store ægteskabelige problemer - hvilket var tilfældet..
Ambitionerne omkring soveposen var store, men det færdige resultat blev end del mindre detaljeret end tiltænkt. Og hvis der er noget der kan tænde op under mig, så er det første jeg vil nævne: Hobbyprojekter, der ikke går som planlagt! Men jeg er heldig fordi jeg er i besiddelse af en super dejlig og sympatisk kæreste (som har været på kommunikationskursus, hvilket ikke altid er til hans fordel, når jeg er rødglødende), som stadig roser mig når mine kager når de falder sammen,  når mit brød er for saltet og når soveposen er kedelig og skæv - det ændrer bare ikke på det faktum; det gik jo ikke som planlagt!
Men den fik en sovepose og nu da pulsen er faldet, så er den måske slet ikke så slem..?



Godnat..

Husets nye cupcake-opsats..

..blev endelig taget i brug:-) Den bedste julegave (dvs. lige efter den højt-elskede ipad) fra tøserne. Banan og peach cupcakes er jo lækre og fine i sig selv, meeeeen de kommer ikke rigtig til sin ret før de bliver nydeligt placeret i denne her:-)
Tada!